Få større indsigt i dine smerter
Med en ultralydsscanning kan du få et dybere indblik i din problematik, som vi kan målrette din videre behandling.
Relevant for dig?
Du har smerter, hævelse eller lokal ømhed omkring sene eller led.
Du oplever smerte ved gang, løb, træning eller andre daglige aktiviteter.
Du ønsker en bedre forståelse af hvad der kan ligge bag dine symptomer.
Du søger en målrettet behandlingsplan ud fra din konkrete problematik.
Individuel vurdering
Med en ultralydsscanning kan vi kigge “under huden” på vævet omkring hofte, knæ, ankel og fod og dermed undersøge dine problematikker i dybden. I nogle tilfælde vil en ultralydsscanning ikke være relevant og derfor vurderer vi altid individuelt om en scanning giver mening for dig.
Hvorfor Ultralydsscanning?
Sikkert. Smertefrit. Hurtigt. Deltaljeret. Dynamisk. Prisvenligt.
Sikkert. Ultralydscanning er, modsat røntgen og CT, uden skadelig stråling og er derfor sikrere for patienter.
Smertefrit. Scanningen foretages med en probe uden på huden og er derfor helt smertefrit og non-invasivt.
Hurtigt. Billederne fås med det samme og kan derfor gennemgås under undersøgelsen – ingen lange ventetider.
Detaljeret. Ultralyd giver mulighed for at se under huden og undersøge muskler, sener og ledbånd i realtid.
Dynamisk. En særlig fordel ved ultralyd er, vi kan scanne under bevægelse og få et mere nuanceret indblik.
Prisvenligt. En ultralydsscanning er sammenlignet med f.eks. MR-scanningen betydeligt billigere.
Din ultralydsscanning – trin for trin
Kort format:
Klinisk Undersøgelse
Vi starter med en samtale om dine symptomer og fysioterapeutiske test af det område du oplever gener.
Ultralydsscanning
Vi scanner imens ledet bevæges, for at undersøge de strukturer der kan have betydning for symptomerne.
Gennemgang af fund
Vi gennemgår billederne sammen i realtid, så du får en forståelse af undersøgelsens resultater.
Behandlingsplan
Vi sammenholder de kliniske fund med scanningsresultaterne og lægger en plan for dit videre forløb.
Langt format:
Klinisk Undersøgelse
Vi starter med en klinisk undersøgelse hvor vi snakker om dine symptomer og tester din bevægelse og styrke i det område du oplever smerter eller gener.
På den baggrund vurderer vi om en scanning er relevant for dig og hvad vi særligt skal lede efter på scanningen.
Ultralydsscanning
Vi scanner det berørte område for at undersøge de strukturer der kan have betydning for symptomerne.
Under scanningen bevæger vi ledet, da dette kan give ekstra information, som ikke altid er tilgængelig ved statiske scanningsbilleder.
Gennemgang af fund
Du følger med på skærmen undervejs, hvor vi forklarer hvad vi ser, så du selv kan få en forståelse af hvad vi ser på scanningen i realtid.
Vi gennemgår undersøgelsens resultater sammen så du forstår scaningen fund og deres betydning.
Behandlingsplan
Vi sammenholder dine symptomer i den kliniske undersøgelse med scanningsresultaterne.
På denne baggrund kan vi stille en diagnose og lægge en plan for din videre behandling og genoptræning.
Priser
Ultralydsscanningen er en tillægsydelse.
Introprisen i resten af 2026 er 195 kr.
Normalpris for at få lavet en ultralydsscanning er 475 kr.
Ofte stillede spørgsmål:
Hvad er en muskuloskeletal ultralydsscanning?
Ultralydsscanning er en undersøgelsesmetode, hvor lydbølger bruges til at danne billeder af kroppens væv. I fysioterapi kan den blandt andet bruges til at undersøge sener, muskler, ledbånd og slimsække. Scanningen supplerer den fysioterapeutiske undersøgelse og kan give yderligere information om din problematik.
Hvem udfører min ultralydsscanning?
Her hos Fysioterapien Hinnerup Sundhedshus er det Nichlas Svanhede der foretager ultralydsscanningen. Nichlas har en særlig interesse for ultralydsscanning og har været på kursus i muskuloskeletal ultralydsscanning ved Dansk Selskab for Sportsterapi. Vi kan indtil videre scanne hofte, knæ, ankel og fod.
Hvad koster en ultralydsscanning?
Ultralydsscanningen er en tillægsydelse. Introprisen i resten af 2026 er 195 kr. Normalpris for at få lavet en ultralydsscanning er 475 kr.
Hvilke områder på kroppen kan vi scanne?
Hofte: Smerter eller hævelse på ydersiden af hoften, hvor der kan være gener fra sener, slimsække eller det omkringliggende blødvæv.
Knæ: Smerter eller hævelse omkring knæet og knæskallen, herunder gener fra sener og udvalgte problematikker i knæets bløddele.
Ankel: Smerter eller hævelse omkring anklen, hvor der kan være mistanke om problemer med sener eller ledbånd.
Fod: Smerter under hælen eller i fodsålen, eksempelvis gener fra svangsenen eller hælspore. Der kan også undersøges for udvalgte seneproblematikker, forandringer omkring akillessenen og slimsækken ved hælen, muskelskader samt visse problemer omkring storetåens grundled og på forsiden af anklen.
Kan en scanning finde årsagen til mine smerter?
En ultralydsscanning kan ikke altid forklare, hvorfor du har ondt, men den kan give os ny information om de strukturer vi ikke nødvendigvis kan se alene ved den fysioterapeutisk undersøgelse og understøtter de fund vi har gjort i den indledende undersøgelse. Dermed giver en ultralydsscanning os et mere komplet og nuanceret billede af din problematik.
Hvad kan en scanning vise?
På en ultralydsscanning kan vi blandt andet se irritationstilstande i senerne, degenerative forandringer omkring led, ledbånd og muskler, samt hævelser eller forkalkninger i vævet.
Scanning kan når det er relevant også udføres under bevægelse, hvilket kan give indblik i hvad der sker med området under belastning.
Hvad kan scanning ikke vise?
Ultralydsscanning er et nyttigt redskab, men har også sine begrænsninger. Scanningen er bedst egnet til at vurdere overfladisk væv, og kan ikke altid anvendes for strukturer der ligger meget dybt. Vi vurderer altid individuelt om en ultralydsscanning er egnet til at afdække din problematik.
En ultralydsscanning vil altid stå sammen med en fysioterapeutisk undersøgelse.
Er ultralydsscanning farligt?
Nej, ultralydsscanning er en sikker og skånsom undersøgelsesmetode, som har været anvendt i sundhedsvæsenet i mange år. Scanningen bruger lydbølger til at danne billeder af kroppens væv og udsætter dig derfor ikke for ioniserende stråling, som man kender det fra røntgen- og CT-scanninger.
Gør det ondt at få foretaget en ultralydsscanning?
Hvis området der scannes er ømt, kan der opstå let ubehag ved tryk på huden fra proben der anvendes, men selve scanningen er fuldstændig smertefri.
Afslutning
Muskuloskeletal Ultralydsscanning kan ikke stå alene, men være en del af den samlet fysioterapeutisk vurdering
Vores mål er at give dig en bedre forståelse af din problematik og hjælpe dig videre med behandlingsplan som er tilpasset din unikke problematik.