Efterfødsel eller udfordringer fra fødsler år tilbage

En graviditet, en fødsel og tiden herefter er hårdt for kroppen, ja kvindes krop er lavet til at gennemgå disse udfordringer, men ja det sætter sine spor i kroppen.

Vi har IKKE fælles efterfødselstræning, men vi har individuelle forløb, hvor du kan få din træning med hjem eller du kan komme hos os og træne i træningscentret, når det passer dig og baby – baby er selvfølgelig velkommen til at tage med.

Book en tid bed Mille og hun vil hjælpe dig bedst muligt fremad og få styr på de udfordringer, så graviditet og fødsel ikke skal hæmme dig fremadrettet.

Til MØDREGRUPPEN

Er I en mødregruppe der gerne vil træne sammen, så kontakt os og vi kan lave et forløb for jer. Bare 4 uger og I vil mærke en forskel og kan bruge træningsøvelserne langtid fremover.

I vil lære hvordan i får fat i bækkenbunden samtidig med I styrke jeres mave, ryg og baller, samt hvordan I får mobiliteten tilbage, så kroppen ikke er så stiv og spændt.

Tøv ikke med at tage fat i os pr mail eller tlf og Mille vil kontakte jer.

Hvem skal jeg booke tid hos?

Opstart af træning og delte mavemuskel

8 uger efter en fødsel skal mor til tjek ved egen læge hvor mors krop tjekkes, og det vil typisk være herefter man får grønt lys til at starte med at træne. Maven har selvsagt været spændt godt ud i den forudgående graviditet, det giver alle den nybagte mor delte mave muskler i en kortere eller længere periode. Indenfor de første 8 uger, sker der en naturlig sammentrækning af vævet i midtlinjen i maven, og her ef naturen voldsomt uretfærdig. Nogle kvinde trækker sig sammen næsten som inden graviditet og hos andre bliver der ved med at være en svag midtlinje i maven, som dermed ikke kan holde maven inde. Dette har ikke noget med mængden af fedt som måtte sidde på maven, om det så var der før eller er kommet i forbindelse med graviditet. Delte mavemuskler eller en svag midtlinje – man kan godt have mavemuskler som i udgangspunkt ser ud til at sidde fint, men man har en svag midtlinje, det er denne som er den vigtige. Det er bindevæv som forbinder mavens to forreste mavemuskler. Er dette bindevæv svagt, så er det maven ikke er stabil. Det kan give gener som inkontinens, bækken og rygsmerter. Bindevæv skal trænes og ikke overbelastes.

Her er et link med opbyggende øvelser og forklaringer, som du kan benytte dig af i ugerne efter din fødsel – kan også benyttes efter de 8 uger, der er teknik i det med vejrtrækning og kontakt til bækkenbunden, som kan være lidt svært.

 

Jamen det er mange år siden jeg har født …

Oplever du problemer med inkontinens eller delte mavemuskler selv flere år efter graviditet eller evt i forbindelse med overgangsalder. Eller føler du bare ikke du har kontakt til dit bækken, so du ønsker dig. Så kan du stadig opnå resultater. Bestil en individuel tid og vi laver en træningsplan til dig.

Start gerne med videoerne her.

Anbefalinger fra tidl deltager

“Jeg føler mig i trygge og fagligt kompetente hænder, så jeg igen kan få styr på core og bækkenbund, uden at bekymre mig om jeg gør noget forkert. Jeg bliver udfordret, får sved på panden og der er plads og rummelighed til babyerne”.

“Efterfødselsholdet og personlig træning i Fysioterapien Hinnerup Sundhedshus, har været den bedste og mest lærerige proces hos mig i de 2 år jeg har været mor!”

Billede